Miljøvagten kan tilkaldes til uheld overalt, hvor der er opstået forurening af vandløb, søer, kyststrækninger, grundvand, jord eller luft. Opgaverne vil typisk indebære undersøgelse og skadesregistrering, håndtering og forureningsfjernelse samt rekvirering af skadesfirma, entreprenør, laboratorium m.v.
Typiske forureninger kan være:
- Udslip af gylle, ajle, ensilagesaft eller mælk
- Udslip af giftigt slukningsvand, sprøjtegift eller andre kemikalier til vandløb, søer, kystområder, regnvands- og kloaksystemer
- Olieforureninger af overfladevand og jord
- Oprydning af udslip i forbindelse med trafikuheld
Miljøvagten giver telefonisk ingeniørbistand inden for 10 minutter og direkte assistance på skadesstedet inden for 120 minutter!