|
Miljøvagt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Projekter

Miljødøgnvagten tilbyder rådgivning og assistance til håndtering af forurening af både luft, jord og vand. Vores projekter dækker alt fra standsning af forurening til oprensning, dokumentation og forebyggende indsatser. Klik på overskriften for at læse mere om projekterne. 
 

Samarbejde med Holbæk Kommune

Miljøvagten etablerer med aftalen et nært samarbejde med miljøforvaltningen i Holbæk Kommune. Falcks vagtcentral sikrer kommunikationen mellem kommunens indsatsleder og miljøvagten, mens rådgivning, overordnet koordinering og styring af miljøindsatsen varetages af Rambøll i samarbejde med den kommunale indsatsleder. Holbæk Kommune har ønsket en "full service" pakke, altså et døgnbemandet beredskab 24/7, som dækker alle typer af miljøudheld.

"Jeg er meget glad for at Miljøvagten nu får sit første kørende beredskab på Sjælland. Siden starten af Miljøvagten i efteråret 2008 har vi haft travlt med at servicerer kommuner i vestdanmark. Med aftalen får Falck og Rambølls fælles satsning fodfæste også i østdanmark," siger Lars Bjørn Hansen, leder af Miljøvagten.

Døgnberedskab i Norddjurs

Norddjurs Kommune har styrket samarbejdet yderligere med en rammeaftale, der dækker rådgivning indenfor miljø, natur og grundvand. Rammeaftalen dækker følgende fagområder:

• tilsynsopgaver
• miljøundersøgelser, herunder §3, jordforurening, regulativer, vandressource mv
• udarbejdelse af forvaltningsmæssigt datagrundlag
• databehandling og rapportering
• administrative værktøjer og processer
• udarbejdelse af godkendelser og tilladelser
• udarbejdelse af programmer og planer
• andre administrative og planmæssige ydelser efter nærmere aftale

Miljøvagten hjælper både med den akutte indsats og den efterfølgende dialog mellem kommune, skadesvolder og forsikringsselskaber. Rambølls miljøafdelinger hjælper med følgeopgaver, der kan omfatte undersøgelser og eventuel oprydning. Rammeaftalen, som trådte i kraft den 1. april 2009, har allerede medført flere spændende opgaver. Bl.a. har Miljøvagtens vandressourcefolk kigget nærmere på VVM-undersøgelser i forbindelse med fremtidige boligområder og vi er pt. i gang med en større kildesporingsopgave, hvor vi skal finde frem til hvorfra Norddjurs Kommunes spildevandslam er blevet forurenet med PAH og Cadium.

 

Kontakt

 
Thomas Fløe Chemnitz
Projektchef
T+45 5161 7781
Etflc@ramboll.dk
Wwww.ramboll.dk
© Miljødøgnvagten Rambøll/Falck  -  miljoevagt.dk  -  printet 
© Miljødøgnvagten Rambøll/Falck